Citat: Svend Juul-Nyholm
"LA Krydseren er behagelig når vejret er ubehageligt."
LA-krydseren er konstrueret 1958 og en veteran i dag, men LA’eren har været med til at bestemme, hvordan både i dag ser ud. Oprindelig var det en nærmest chokerende avanceret båd med rummelig kahyt og smarte detaljer - og glasfiber. De detaljer er normale i dag, men de var meget nye dengang. Trælister og den lakerede mahognikahyt pynter udvendigt og indvendigt. Skroget med knækspant og forhøjet sidedæk kan for nogle virke flot og rigtigt, for andre ser det kantet ud. Det var i al fald meget kantet i 1958 sammenlignet med datidens lave både med krybehøjde i kahytten. Nu er det forhøjede sidedæk naturligt blevet almindeligt i mange moderne både, bl.a. Maxi. Og selvlænsende cockpit, ja hvad ellers? Men det var nyt i 1958 undtagen i meget store både.
LA krydseren har et ordentligt cockpit med mahogni-karme op til armhule-højde, og det giver god læ. Det får man ikke i moderne både. I moderne både skal der være sprayhood, for ellers sidder man lidt forblæst med cockpitkarme på kun 20-25 cm højde. Hvem ville købe en stol, hvor ryglænet kun er 20-25 cm højt? Og så er LA-krydseren af træ - og glasfiber! LA'eren er en utrolig solid og rummelig båd til prisen. Men det ville aldrig kunne betale sig at bygge den idag. Der ligger flere tusinde håndværkertimer i sådan en bådtype.
LA-krydseren har masser af familie-plads i den rummelige, lyse kahyt, og båden er tryg i dårligt vejr. En rigtig familiekrydser, som er ”behagelig når vejret er ubehageligt". Båden er tung og sejler bedst i frisk vind på 6-8 m/sek. Med frisk vind og en ca. 20 grader krængning, så vandet i læ side står ca. 15 cm under fenderlisten, så flytter damen sig bedst, og hun er helt i balance. Den skarpe stævn går fint gennem bølger. Oprindelig var båden noget luvgerrig, for det skulle både være dengang. Det fjerner man ved at montere kicking-strap, som ikke var standard under bommen, for dengang rebede man ved at rulle bommen rundt. En lidt større og bedre genua kan også hjælpe til fin balance.
Løvsavs Akademiet = LA
Konstruktør Bjørn Olsen byggede allerede i 1951 en LA lignende båd på 7,50 m (den rigtige er 9 m) af vandfast krydsfiner og glasfiber i et typisk knækspant skrog. ”Hvorfor sætte 18 bord i hver skrogside som på en Folkebåd, når man kan nøjes med to bord på knækspant,” sagde han, ”og når det så oven i købet er meget nemmere - og bedre.”
I 1950’erne arbejdede Bjørn for Botved Boats, som byggede de dengang kendte Botved speed- og motorbåde. De var netop af krydsfiner og glasfiber, som egnede sig til knækspant skrog.
Han var også en overgang i Göteborg og blev kendt som bådkonstruktør. En gruppe interesserede svenskere slog sig sammen under navnet ”Lövsavs Akademiet”. De bad Bjørn Olsen om at konstruere og bygge en krydsfiner båd efter visse forskrifter.
Navnet Løvsavs Akademiet kan lyde som en vittighed på dansk. En svensk løvsav er det samme som på dansk, men i Sverige kunne ”lövsav” også være anden træbearbejdning med industri-elle maskiner. ”Akademi” var et fint modeord, der dengang brugtes af mange svenske foreninger.
LA med finnekøl og spaderor
Bjørn Olsen byggede sidst i 1950’erne den første båd til Løvsavs Akademiet, og i en tid med langkølede træbåde var den avanceret med finnekøl og spaderor. Det var dog for meget for Akademiet, og den næste LA blev rettet med den nuværende lange køl med roret hængslet på kølens agterkant. Sådan skulle det være dengang. Denne anden båd blev bygget 1958 under navnet LA-krydser.
Herefter blev LA-krydseren sat i produktion hos Botved Boats, og i 1983 var der blevet bygget i alt 189 eksem-plarer, da produktionen ebbede ud.
De første 15 LA’ere blev købt af svenskere, før salget kom i gang i Danmark. Forbavsende mange LA-krydse-re blev solgt til udlandet, hele 17 stk. til USA og otte til det mondæne Monaco. Desuden til Schweiz, Tyskland, Norge, England og Belgien. I Danmark er der ca. 100 LA-krydsere. En af dem blev købt af AP Møllers sejlklub.
På Sjælland Rundt først i 1970’erne var LA-krydserne et af de store felter med ca. 15 både. Dengang regnedes LA’erne blandt ”store og luksuriøse både” sammenlignet med små Spidsgattere, Folkebåde og slanke sejlkuttere.
Der eksisterer også nogle få såkaldte LD-krydsere, som er amatørbyggede LA-krydsere. De kan godt afvige i størrelse, men principperne er de samme.
Den svanske Volvo Penta er original i LA'eren
Motoren er en anelse skævt monteret, for propelakselen er ført ud ved siden af rorstammen, og propellen sidder frit ude agten for øverste del af rorbladet. Det er udmærket ved sejlads til søs. Men til snævre havnemanøvrer mangler båden en vandstrøm mod rorbladet fra propellen, så det er svært at bakke rundt på stedet. ”Ja, man skal have fart på og lidt god plads, når vi skal vende. Propellens omdrejninger får hækken til at trække mod styrbord, så man skal altid vende rundt mod bagbord.”
Det bedste ved LA Krydseren er at man sidder fint på trappetrinet over motoren lige inden for kahytsdøren. Her er man i læ under sejlads, og man kan bruge kortbordet til styrbord eller pantryet til bagbord. Og så er det ikke en så ’fin’ båd, at man ikke kan have børn og hund med om bord, og småskrammer kan altid klares med sandpapir og lidt maling.
Krydsfiner i sejlet
LA-krydserens sejlmærke er tre vandrette streger, der symboliserer lag i krydsfiner, bådens revolutionerende byggemåde i 1958, hvor vandfast krydsfiner var ret ukendt og belægning med 2-3 lag glasfiber yderst var nyt. Forlugen har de samme tre streger. Hele lugen er af glasfiber, hvilket var meget avanceret i 1958, hvor man brugte mahogni. Glasfiberlugen er hvid, men de tre streger er transparente, så der kommer lys i forkahytten.
LA-krydser
Konstruktør: Bjørn Olsen, 1958, som havkrydser og familiebåd. Skrog på knækspant af vandfast 10 mm krydsfiner belagt med 2-3 mm glasfiber. Mast og bom af træ. 190 både er blevet bygget. Båden bygges ikke mere.
Længde/bredde: 9,00/2,45 m
Dybgang: 1,55 m
Lystal: 1,03
Vægt/jernkøl vægt: 2,4/1,3 t
Fok/genua/stor: 12/22/18 kvm